Februar 2012 - Takster 2012
Så er DIF folderen med skattefri godtgørelser til foreningens ulønnede medhjælpere lavet. Du åbner publikationen her
Januar 2012 - Ungtræneruddannelse
Efterspørgslen har været stor omkring en lokal Ungtræneruddannelse i Kreds 8. Nu bliver det endelig en realitet her i 2012. Vi vil lave fire samlinger, der starter fredag kl. 19.00 og slutter lørdag kl. ca. 16.00. Uddannelsen starter med første samling i maj, herefter er der kurser i september, oktober og sidst i januar 2013.
En arbejdsgruppe med bl.a. mange unge har været inde omkring indhold m.v. Og nu er det kun små praktiske ting der mangler at komme endelig på plads. Nærmere info følger snarest.
December 2011 - Karavanen 2012
Håndboldkaravanen kører igen i 2012 i Kreds 8. Det sker i uge 34 fra mandag den 20. august til fredag den 24. august. I løbet af januar vil der blive meldt nærmere ud.
November 2011 - AT og App
AT bogen, der henvender sig til trænere for de 13-18 årige, er nu blevet genoptrykt i 2. oplag.
1. oplag blev trykt i 2500 eksemplarer og målsætningen var at få solgt 1000 bøger i implementeringsfasen, der løber frem til 31/1-12. Men da interessen for AT har været overvældende, måtte vi medio september konstatere, at alle bøger var solgt. Derfor er bogen altså blevet genoptrykt, denne gang i 1000 eksemplarer.
Bogen har fået et ansigtsløft, men indholdsmæssigt er der ikke ændret noget. Det er stadig flg. emner der behandles.
- Håndboldens tekniske/taktiske aspekter
- Fysisk træning
- Mental træning
- Trænings- og aktivitetsmængde
- Trænerrollen
- Det gode talentmiljø
- Kost og ernæring
Du kan læse mere her, hvor du også kan bestille bogen.
Vedr. Appen.
DHF trænings planner er efter godt en uge i app store allerede downloadet næste 1000 gange. Appen er, som tidligere skrevet, tilgængelig for brugere med iPhone og iPad. Dem med telefoner på Android platformen, må væbne sig med tålmodighed. Det er meningen, at Appen også produceres hertil. Præcis hvornår dette sker, er dog ikke fastlagt.
Man er velkommen til at kontakte Morten Juul, der er projektleder for Aldersrelateret Træning, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller gode idéer til hvordan Appen kan forbedres i kommende opdateringer. Morten.juul@dhf.dk
DHF Planner
Mange trænere har efterspurgt en enten trykt eller mobil udgive af DHF´s øvelsesdatabase til Aldersrelateret træning.
Blandt andet derfor lancerer DHF nu som de første en app, der kan hjælpe børne – og ungdomshåndboldtræneren med at planlægge, afvikle og evaluere sin træning. Appen tager udgangspunkt i DHF´s Aldersrelateret trænings koncept og kan fås til Iphone og Ipad. Med dette værktøj er det nu muligt at oprette sit hold og herefter sammensætte sin træning ud fra AT videoøvelsesdatabasen samt idéer til egne øvelser. Øvelserne kan herefter afspilles og vises for spillerne under træningssessionen. Trænerens sammensatte programmer lagres herefter i den indbyggede kalender, så de altid kan genbruges. Ligesom det er muligt at planlægge programmer, så langt frem i tiden der måtte være behov for det.
Træningsplanneren er gratis og kan downloades fra din iPhone eller iPad eller via iTunes fra dette link.
Idrætsskader - NEJ TAK
Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet et E-learning website om, hvordan man forebygger og behandler idrætsskader.
Forebyggelse - Når skaden sker - Genoptræning
Læs mere her - DIF E-learning
Download APP
Oktober 2011 - Håndboldens Lederakademi 2012
Praktisk anvendelig lederuddannelse for foreningsledere samt politikere i bestyrelser og udvalg under DHF, distriktsforbund, kredse og region. Første modul afholdes på Gran Canaria. Læs mere…
Bliv træner på DHF Håndboldskole og Camp
DHF arrangerer i 2012 nogle lokale DHF Håndboldskoler og Camps, dvs. det er DHF og ikke foreningen, der den lokale arrangør. Har du lyst til at bruge nogle dage i skolernes sommerferie på at få nogle lærige og sjove håndboldoplevelser med børn og unge, kan du læse mere om, hvordan du kan blive træner på en eller flere DHF Håndboldskoler og/eller Camps, samt hvad du får fra DHF.
Læs mere på DHF's webiste.
April 2011 - Håndbold fittness
Til september 2011 kommer et helt nyt fleksibel håndboldprodukt
Håndbold Fitness henvender sig til en udvidet målgruppe:
1.Primær målgruppe er Voksne30+
2.Både kvinder og mænd forventes at deltage
3.Produktet udbredes geografisk tilhele Danmark
4.Håndbold Fitness er håndbold plus noget mere(et sundhedsprodukt, der også tiltrækker en ny målgruppe som vi gerne vil have med i vores håndboldforening)
For nærmere kontakt konsulenten: carsten.glejberg.jhf@dhf.dhf.dk mobil 24 22 54 15
Marts 2011 - Søg om penge til indkøb af bolde
Hvert år er der mulighed for at få støtte til boldindkøb. I år er ansøgningsfristen 21. marts.
Rugby-bolde, vandpolobolde basketbolde, tennisbolde, håndbolde, fjerbolde, volleybolde, cricket-bolde, floorball-bolde, hockey-bolde, og fodbolde – bolde bruges i mange idrætsgrene og er nødvendige til både kamp og træning. I god kvalitet, naturligvis. Heldigvis er der hjælp at hente til den ofte udgiftstunge post i foreningernes budget. Der findes nemlig en fond, hvis fornemmeste opgave er at støtte ungdomsarbejde på amatørbasis i DIF's foreninger og forbund samt fremme boldspil i Danmark. Fonden hedder 'Foreningen til indkøb af boldrekvisitter (FIB)' og alle foreninger og unioner under Danmarks Idræts-Forbund kan søge om støtte til boldkøb.
Støtten sker primært i form af udlodning af bolde – fodbolde, håndbolde, fjerbolde mv.
Ansøgningsfristen er 21. marts kl. 12.00.
Hent ansøgningsskema.
Marts 2011 - Stævner i udlandet
Foreningen skal ikke længere søge DHF udrejsetilladelse. Foreningen skal blot underrette JHF kreds 8's kontor om deltagelse i udenlandske stævner.
Det er dog en god ide at alle deltagere har det blå sygesikringsbevis, samt at man medbringer denne rejseforsikring/forsikringskort
Februar 2011 - 250.000 unge, potentielle frivillige i idrætslivet
Projekt Frivillig er et landsdækkende initiativ, der giver alle 250.000 elever på ungdomsuddannelserne i Danmark mulighed for 20 timers frivilligt arbejde. Eleverne får et bevis for indsatsen, som kan vedlægges eksamensbeviset.
Projekt Frivillig er et projekt, der skal øge unges kendskab til den frivillige sektor og dermed øge lysten til at engagere sig i frivilligt arbejde. En elev, der deltager i et Projekt Frivillig-forløb på minimum 20 timer, får et bevis for sin indsats, som kan vedlægges eksamensbeviset.
Nye frivillige på en ny måde
Som forening, organisation og specialforbund får man med Projekt Frivillig mulighed for at rekruttere frivillige på en ny måde. På www.projektfrivillig.dk kan foreninger og organisationer registrere sig i en forenings- og organisationsdatabase, hvis man ønsker at blive kontaktet af elever på ungdomsuddannelserne og få dem knyttet til foreningen i et projektforløb - ganske gratis.
Det er ikke et krav, at foreninger og organisationer udarbejder nye aktiviteter i forbindelse med Projekt Frivillig. Man skal blot tage stilling til, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan introducere, motivere og engagere elever på ungdomsuddannelserne til det arbejde, der udføres i foreningen eller organisationen. Så står man som forening og mangler ekstra hænder til et større idrætsarrangement, eller ønsker man at søsætte et nyt projekt og har brug for ung, frivillig arbejdskraft, så rammer Projekt Frivillig plet.
Hvem er med?
Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasier, handelsskoler mv.), der er omfattet af initiativet, er forpligtet til at fortælle om Projekt Frivillig, ligesom uddannelsesinstitutionerne har registreret Frivillighedsvejledere på www.projektfrivillig.dk. Det betyder, at der potentielt er 250.000 nye, unge frivillige, der kan løfte en masse opgaver i dansk idræt.
På www.projektfrivillig.dk er det muligt for foreninger og organisationer at opslå forløb, få inspiration til at udarbejde et Projekt Frivillig forløb og for elever at søge frivillige forløb mv.
Læs meget mere om Projekt Frivillig på www.projektfrivillig.dk
Februar 2011 - Godt Idrætsmiljø for børn
Vi søger foreninger til projektet "Et godt idrætsmiljø for børn". Er din forening forandringsparat og klar til udvikling i børneafdelingen? Så tøv ikke med kontakte konsulenten.
Du kan læse meget mere om projektet i denne folder

Januar 2011 - 40 x 20 decideret gode oplevelser

I weekenderne den 22./23. og 29./30 januar afholdes eventen '40 x 20 decideret gode oplevelser' over hele landet. Hele 500 foreninger har tilmeldt sig DHF's store kampagne for fairplay og gode oplevelser i håndboldhallen.
De deltagende foreninger får blandt andet et stort, flot banner med kampagnens logo, en cd med lydspots indtalt af direktør Morten Stig Christensen godt bakket op af landets førende rockband, badges, klistermærker, folder, holdningshæfte og en børnebog til U-8 årgangen til brug for at forbedre tonen i foreningen og skabe endnu bedre oplevelser.
Den store kampagne bakkes op af de to A-landshold og de danske dommere, og EM-aktuelle Mie Augustesen, herrelandsholdets assisterende træner Peter Bredsdorff-Larsen samt topdommer Martin Gjeding er ambassadører for kampagnen.
Din forening kan downloade pressemeddelelse om eventen '40 x 20 decideret gode oplevelser ' til brug for PR i de lokale medier her
December 2010 - Holdningskampagne

November 2010 - DHF Håndboldskoler 2011
Det er nu muligt at tilmelde sig som Håndboldskole arrangør, læs meget mere her.
Tilmeldingen er åben frem til 9. januar 2011
Oktober 2010 - Tiltag i Kreds 8 2011
Kreds 8 vil igen i 2011 køre Hånboldkaravanen. Karavanen har vist sig at være et af de bedste rekrutteringsprojekter, der er iværksat i mands minde. Nærmere herom følger primo 2011.
"Et godt idrætsmiljø for børn". Et fantastisk projekt der kører over et år, foreningen har her mulighed for både at tænke rekruttering og fastholdelse af spillere. Træner pleje, udvikling og fastholdelse, forældre involvering og aktivering samt meget andet. Evt. spørgsmål til ovenståede kan rettes til udviklingskonsulenten.

September 2010 - Lovændring kan fjerne kommunale tilskud og faciliteter fra foreningerne
Alle idrætsforeninger - også voksenforeninger - skal underskrive en erklæring om indhentelse af børneattester. Ellers fjerner kommunen sine tilskud og faciliteter fra idrætsforeningen.
ALLE idrætsforeninger har pligt til at underskrive en erklæring om indhentelse af børneattester. Det gælder også de foreninger, der udelukkende tilbyder idrætsaktiviteter for voksne. Erklæringen er konsekvensen af en lovændring, som Folketinget vedtog ved årsskiftet. Hvis erklæringen ikke underskrives, skal kommunen undlade at yde tilskud og anvise idrætsfaciliteter til foreningen. Lovændringen er vedtaget for at minimere risikoen for seksuelle overgreb mod børn.
Din forening vil derfor modtage erklæringen fra kommunen. Erklæringen skal underskrives og returneres til kommunen.
Hvad skal voksenidrætsforeninger foretage sig? Foreninger, der udelukkende tilbyder idræt til personer fra 15 år og opefter, skal én gang om året underskrive erklæringen og sende den til den kommune, som foreningen hører under. Når dette er gjort, er loven overholdt.
Ved at underskrive erklæringen giver foreningen sit samtykke på, at den vil indhente børneattester på trænere og lederne, hvis foreningen begynder at tilbyde idrætsaktiviteter til børn under 15 år.
Hvad skal børne- og ungeidrætsforeninger foretage sig? Foreninger, der tilbyder idræt til børn under 15 år, er forpligtet til at indhente børneattester, når foreningen tilknytter personer, som er i direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. Det har været et lovkrav siden 2005. Det nye er, at foreningerne én gang om året også skal underskrive og sende en erklæring til kommunen om, at foreningen nu har indhentet børneattesterne. Når børneattesterne er indhentet, og erklæringen er underskrevet og indsendt, er loven overholdt.
Bryder din forening loven?
Flere idrætsforeninger, der tilbyder børneidræt, indhenter ikke børneattester og begrunder lovbruddet med, at de kender trænerne og lederne på forhånd. Den begrundelse accepteres ikke. Loven skal overholdes, og erfaringerne viser netop, at en lang række sager om seksuelle krænkelser i idrætsverdenen vedrører vellidte trænere med lang anciennitet i idrætsforeningen. Brydes loven, kan foreningen imødese sanktioner.
Det skal fortsat være trygt for børn at færdes i idrætsforeninger, og forældre skal have tillid til, at idrætsforeningerne er sikre steder for deres børn. Så husk børneattesten – ellers bryder din forening loven.
September 2010 - DHFs Holdnings projekt
Projektet blver skudt i gang december 2010 - glæd jer!

August 2010 - Alle kan ånde lettet op :)
Minister banker beredskabet på plads
Forsvarsminister annullerer Beredskabsstyrelsens oplæg til skærpelse af regler om overnatning på skoler. Det sker efter kritik fra idrætsforeninger.
Foreningslivet i Danmark kan ånde lettet op. Beredskabsstyrelsen skærper alligevel ikke reglerne omkring overnatninger på skoler i forbindelse med for eksempel idrætsstævner.
Det er meldingen fra Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
- Jeg går ind for, at vi ikke skal leve i et forbudsdanmark, og derfor har jeg meddelt Beredskabsstyrelsen, at de stramninger, de ellers havde lagt op til, er annulleret, siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau.
Hvis de nye regler blev indført, ville det betyde, at der kun måtte foregå overnatninger på skolerne en gang om året og højst af fem dages varighed. Men det vil gå ud over store idrætsstævner, der er afhængige af de billige overnatningsmuligheder, lyder det fra DGI.
Den kritik er forsvarsministeren enig i.
Organisationen er også utilfreds med, at den ikke blev hørt om oplægget til de nye regler. Også der skal styrelsen stramme op, lyder det.
- Jeg har bedt Beredskabsstyrelsen om at være i dialog med alle parter. Både med kommunerne og med foreningerne, siger Gitte Lillelund Bech.
Sammen med de involverede parter skal Beredskabsstyrelsen finde frem til en løsning, hvor de kan sikre brandsikkerheden uden at hæmme idrætsforeningerne.
August 2010 - Foreningsliv rammes af urimelige krav
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) finder det både uforståeligt og urimeligt, at landets idrætsforeninger rammes af en ændring af reglerne for midlertidig overnatning i bygninger.
Det er Beredskabsstyrelsen, der fremover kræver, at overnatninger på skoler og på idrætsfaciliteter kun må finde sted, hvis lokalerne er omfattet af de samme brandsikringskrav som til hoteller. Beredskabsstyrelsen vil kun acceptere, at der gives en tilladelse om året til en overnatningsperiode på indtil 5 døgn på skoler o.l. Dvs., at en lang række foreninger aldrig vil kunne få overnatning på skoler og på idrætsfaciliteter, når de holder stævner og turneringer.
"Der stilles betydeligt større krav til brandsikring af hoteller, og det vil påføre kommunerne helt urimelige omkostninger og derfor i praksis fratage det frivillige foreningsliv mulighederne for at overnatte på skoler," siger DIF’s direktør Karl Chr. Koch.
"Dermed bliver et meget stort antal stævner og turneringer landet over ramt af en regelændring, som vi finder helt uforståelig. Vi har naturligvis stor forståelse for, at sikkerheden skal være i top, men de eksisterende regler har fungeret glimrende, og vi har svært ved at se, hvorfor man kan tillade et arrangement og ikke to eller flere. Enten er skolen sikker eller også er den ikke. Derfor bør det også være muligt at give tilladelse til flere midlertidige overnatninger i bygninger, som ikke opfylder kravene til hoteller," siger Karl Chr. Koch.
DIF er også forundret over ikke at have været en del af høringsfasen i forbindelse med tilblivelsen af de nye regler:
"Vores medlemsforeninger er om nogen berørt af de skærpede regler, og alligevel er vi ikke blevet hørt," siger Karl Chr. Koch.
DIF har derfor protesteret over for Beredskabsstyrelsen og bedt om, at ændringen af reglerne trækkes tilbage.
DIF’s direktør Karl Chr. Koch kan træffes på mobiltlf. 40 45 37 30.
August 2010 - Håndboldskolerne over for denne gang
Det var endnu engang rekordernes år:) Over 8500 børn har hen over sommeren været på en DHF håndboldskole i hele Danmark, her var de ca. 830 aktive på håndboldskolerne i Kreds 8.
Der skal herfra lyde en stor tak til alle de frivillige trænere og ledere der har brugt feriedage, på at give de mange børn en kanon håndboldoplevelse. Ser frem til samarbejdet i 2011.
Juli 2010 - Succes på håndboldskolerne
Mere end 800 børn deltager på DHF Håndboldskoler i Kreds 8, hvilket svarer til 10 % af alle på landsplan. Der afvikles 9 skoler i uge 31 hvor det er muligt at tilmelde sig indtil 7 dage før.

Juli 2010 - Kursus i Aldersrelateret træning
29. oktober 2010 - Kursus i Aldersrelateret træning læs nærmere her
Promotion og implementering, se PowerPoint præsentaton her
Læs meget mere om Alders relateret træning, øvelsedatabase m.m. her

Juni 2010 - Ungdomstouren rammer Vojens lørdag den 14. august
Klik på logoet for nærmere, det bliver stort!

Juni 2010 - DHFs Foreningslederkursus
Der er gang i kurserne rundt i Kredsens foreninger, er det jeres tur næste gang? Klik på logoet for nærmere.

Juni 2010 - Bestyrelsesmedlemmer kan slå koldt vand i blodet
Der er ingen personlig økonomisk risiko forbundet med at besidde et tillidshverv i en idrætsforening, som det ellers har været fremme i medierne.
Mange danskere sætter hus og hjem på spil ved at tage et tillidshverv i en idrætsforening. Hvis foreningen går konkurs, hæfter bestyrelsesmedlemmerne personligt og risikerer dermed økonomisk ruin. Nogenlunde sådan har den dystre og alvorlige tone lydt i enkelte danske medier de seneste par dage. Men påstandene er misvisende og tegner et unuanceret 'skræmmebillede', der ikke er juridiske belæg for.
Bestyrelsesmedlemmerne kan roligt slå koldt vand i blodet. At besidde et tillidshverv i en idrætsforening er ikke forbundet med personlig økonomisk risiko.
Juridisk set er det en grundregel, at foreningen og kun foreningen hæfter for foreningens økonomiske aktiviteter. De enkelte bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke, da det er foreningen, der som ’selvstændig juridisk instans’ ansætter trænere, optager lån osv. – og det er hver gang foreningens ’pengekasse’ og kun den, der hæfter for aktiviteterne.Der er således i udgangspunktet vandtætte skotter mellem foreningen og de personer, der leder foreningen. Kun i særlige tilfælde, hvis et bestyrelsesmedlem optræder ekstremt uforsvarligt, kan et personligt ansvar komme på tale. Men der skal være tale om groft uforsvarlige handlinger, hvilket forekommer uhyre sjældent.Opfordringen fra DIF er således, at så længe man bruger sin sunde fornuft og ikke handler uansvarligt, så kan man roligt bestride et tillidshverv i en idrætsforening uden at være bange for personlige erstatningskrav.
Juni 2010 - Gør brug af udviklingskonsulenten
Gør brug af Kredsens Udviklingskonsulent, det koster ikke en krone!
Hvornår kan man bruge konsulenten? Stort set altid, men f.eks. i forbindelse med:
Klubaftner
Debatmøder
Bestyrelsesmøder
Trænermøder / samlinger
Forældrearrangementer
Tema aftener
