September 2010 - DHFs Holdnings projekt
Projektet blver skudt i gang december 2010 - glæd jer!

August 2010 - Alle kan ånde lettet op :)
Minister banker beredskabet på plads
Forsvarsminister annullerer Beredskabsstyrelsens oplæg til skærpelse af regler om overnatning på skoler. Det sker efter kritik fra idrætsforeninger.
Foreningslivet i Danmark kan ånde lettet op. Beredskabsstyrelsen skærper alligevel ikke reglerne omkring overnatninger på skoler i forbindelse med for eksempel idrætsstævner.
Det er meldingen fra Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
- Jeg går ind for, at vi ikke skal leve i et forbudsdanmark, og derfor har jeg meddelt Beredskabsstyrelsen, at de stramninger, de ellers havde lagt op til, er annulleret, siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau.
Hvis de nye regler blev indført, ville det betyde, at der kun måtte foregå overnatninger på skolerne en gang om året og højst af fem dages varighed. Men det vil gå ud over store idrætsstævner, der er afhængige af de billige overnatningsmuligheder, lyder det fra DGI.
Den kritik er forsvarsministeren enig i.
Organisationen er også utilfreds med, at den ikke blev hørt om oplægget til de nye regler. Også der skal styrelsen stramme op, lyder det.
- Jeg har bedt Beredskabsstyrelsen om at være i dialog med alle parter. Både med kommunerne og med foreningerne, siger Gitte Lillelund Bech.
Sammen med de involverede parter skal Beredskabsstyrelsen finde frem til en løsning, hvor de kan sikre brandsikkerheden uden at hæmme idrætsforeningerne.
August 2010 - Foreningsliv rammes af urimelige krav
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) finder det både uforståeligt og urimeligt, at landets idrætsforeninger rammes af en ændring af reglerne for midlertidig overnatning i bygninger.
Det er Beredskabsstyrelsen, der fremover kræver, at overnatninger på skoler og på idrætsfaciliteter kun må finde sted, hvis lokalerne er omfattet af de samme brandsikringskrav som til hoteller. Beredskabsstyrelsen vil kun acceptere, at der gives en tilladelse om året til en overnatningsperiode på indtil 5 døgn på skoler o.l. Dvs., at en lang række foreninger aldrig vil kunne få overnatning på skoler og på idrætsfaciliteter, når de holder stævner og turneringer.
"Der stilles betydeligt større krav til brandsikring af hoteller, og det vil påføre kommunerne helt urimelige omkostninger og derfor i praksis fratage det frivillige foreningsliv mulighederne for at overnatte på skoler," siger DIF’s direktør Karl Chr. Koch.
"Dermed bliver et meget stort antal stævner og turneringer landet over ramt af en regelændring, som vi finder helt uforståelig. Vi har naturligvis stor forståelse for, at sikkerheden skal være i top, men de eksisterende regler har fungeret glimrende, og vi har svært ved at se, hvorfor man kan tillade et arrangement og ikke to eller flere. Enten er skolen sikker eller også er den ikke. Derfor bør det også være muligt at give tilladelse til flere midlertidige overnatninger i bygninger, som ikke opfylder kravene til hoteller," siger Karl Chr. Koch.
DIF er også forundret over ikke at have været en del af høringsfasen i forbindelse med tilblivelsen af de nye regler:
"Vores medlemsforeninger er om nogen berørt af de skærpede regler, og alligevel er vi ikke blevet hørt," siger Karl Chr. Koch.
DIF har derfor protesteret over for Beredskabsstyrelsen og bedt om, at ændringen af reglerne trækkes tilbage.
DIF’s direktør Karl Chr. Koch kan træffes på mobiltlf. 40 45 37 30.
August 2010 - Håndboldskolerne over for denne gang
Det var endnu engang rekordernes år:) Over 8500 børn har hen over sommeren været på en DHF håndboldskole i hele Danmark, her var de ca. 830 aktive på håndboldskolerne i Kreds 8.
Der skal herfra lyde en stor tak til alle de frivillige trænere og ledere der har brugt feriedage, på at give de mange børn en kanon håndboldoplevelse. Ser frem til samarbejdet i 2011.
Juli 2010 - Succes på håndboldskolerne
Mere end 800 børn deltager på DHF Håndboldskoler i Kreds 8, hvilket svarer til 10 % af alle på landsplan. Der afvikles 9 skoler i uge 31 hvor det er muligt at tilmelde sig indtil 7 dage før.

Juli 2010 - Kursus i Aldersrelateret træning
29. oktober 2010 - Kursus i Aldersrelateret træning læs nærmere her
Promotion og implementering, se PowerPoint præsentaton her
Læs meget mere om Alders relateret træning, øvelsedatabase m.m. her

Juni 2010 - Ungdomstouren rammer Vojens lørdag den 14. august
Klik på logoet for nærmere, det bliver stort!

Juni 2010 - DHFs Foreningslederkursus
Der er gang i kurserne rundt i Kredsens foreninger, er det jeres tur næste gang? Klik på logoet for nærmere.

Juni 2010 - Bestyrelsesmedlemmer kan slå koldt vand i blodet
Der er ingen personlig økonomisk risiko forbundet med at besidde et tillidshverv i en idrætsforening, som det ellers har været fremme i medierne.
Mange danskere sætter hus og hjem på spil ved at tage et tillidshverv i en idrætsforening. Hvis foreningen går konkurs, hæfter bestyrelsesmedlemmerne personligt og risikerer dermed økonomisk ruin. Nogenlunde sådan har den dystre og alvorlige tone lydt i enkelte danske medier de seneste par dage. Men påstandene er misvisende og tegner et unuanceret 'skræmmebillede', der ikke er juridiske belæg for.
Bestyrelsesmedlemmerne kan roligt slå koldt vand i blodet. At besidde et tillidshverv i en idrætsforening er ikke forbundet med personlig økonomisk risiko.
Juridisk set er det en grundregel, at foreningen og kun foreningen hæfter for foreningens økonomiske aktiviteter. De enkelte bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke, da det er foreningen, der som ’selvstændig juridisk instans’ ansætter trænere, optager lån osv. – og det er hver gang foreningens ’pengekasse’ og kun den, der hæfter for aktiviteterne.Der er således i udgangspunktet vandtætte skotter mellem foreningen og de personer, der leder foreningen. Kun i særlige tilfælde, hvis et bestyrelsesmedlem optræder ekstremt uforsvarligt, kan et personligt ansvar komme på tale. Men der skal være tale om groft uforsvarlige handlinger, hvilket forekommer uhyre sjældent.Opfordringen fra DIF er således, at så længe man bruger sin sunde fornuft og ikke handler uansvarligt, så kan man roligt bestride et tillidshverv i en idrætsforening uden at være bange for personlige erstatningskrav.
Juni 2010 - Gør brug af udviklingskonsulenten
Gør brug af Kredsens Udviklingskonsulent, det koster ikke en krone!
Hvornår kan man bruge konsulenten? Stort set altid, men f.eks. i forbindelse med:
Klubaftner
Debatmøder
Bestyrelsesmøder
Trænermøder / samlinger
Forældrearrangementer
Tema aftener
